出典:Wiktionary
decachordum n (genitive decachordī); second declension
Second declension.
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| nominative | decachordum | decachorda |
| genitive | decachordī | decachordōrum |
| dative | decachordō | decachordīs |
| accusative | decachordum | decachorda |
| ablative | decachordō | decachordīs |
| vocative | decachordum | decachorda |