出典:Wiktionary
Borrowed from Ancient Greek ἐφήμερος (ephḗmeros).
First/second-declension adjective.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| Nominative | ephēmerus | ephēmera | ephēmerum | ephēmerī | ephēmerae | ephēmera | |
| Genitive | ephēmerī | ephēmerae | ephēmerī | ephēmerōrum | ephēmerārum | ephēmerōrum | |
| Dative | ephēmerō | ephēmerō | ephēmerīs | ||||
| Accusative | ephēmerum | ephēmeram | ephēmerum | ephēmerōs | ephēmerās | ephēmera | |
| Ablative | ephēmerō | ephēmerā | ephēmerō | ephēmerīs | |||
| Vocative | ephēmere | ephēmera | ephēmerum | ephēmerī | ephēmerae | ephēmera | |