出典:Wiktionary
interpellate + -or
From interpellō + -tor.
Third-declension noun.
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | interpellātor | interpellātōrēs |
| Genitive | interpellātōris | interpellātōrum |
| Dative | interpellātōrī | interpellātōribus |
| Accusative | interpellātōrem | interpellātōrēs |
| Ablative | interpellātōre | interpellātōribus |
| Vocative | interpellātor | interpellātōrēs |