出典:Wiktionary
oblectāmentum n (genitive oblectāmentī); second declension
Second-declension noun (neuter).
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | oblectāmentum | oblectāmenta |
| Genitive | oblectāmentī | oblectāmentōrum |
| Dative | oblectāmentō | oblectāmentīs |
| Accusative | oblectāmentum | oblectāmenta |
| Ablative | oblectāmentō | oblectāmentīs |
| Vocative | oblectāmentum | oblectāmenta |