出典:Wiktionary
From be- + lendan.
| infinitive | belendan | belendenne |
|---|---|---|
| indicative | present | past |
| 1st-person singular | belende | belende |
| 2nd-person singular | belendest, belenst, belentst | belendest |
| 3rd-person singular | belendeþ, belent | belende |
| plural | belendaþ | belendon |
| subjunctive | present | past |
| singular | belende | belende |
| plural | belenden | belenden |
| imperative | ||
| singular | belend | |
| plural | belendaþ | |
| participle | present | past |
| belendende | belended | |