出典:Wiktionary
From erus (“master of the house”) + -īlis.
Third-declension two-termination adjective.
Number | Singular | Plural | |||
---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
Nominative | erīlis | erīle | erīlēs | erīlia | |
Genitive | erīlis | erīlium | |||
Dative | erīlī | erīlibus | |||
Accusative | erīlem | erīle | erīlēs erīlīs |
erīlia | |
Ablative | erīlī | erīlibus | |||
Vocative | erīlis | erīle | erīlēs | erīlia |