出典:Wiktionary
interrumpēns (genitive interrumpentis); third-declension one-termination participle
Third-declension participle.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| Nominative | interrumpēns | interrumpentēs | interrumpentia | ||
| Genitive | interrumpentis | interrumpentium | |||
| Dative | interrumpentī | interrumpentibus | |||
| Accusative | interrumpentem | interrumpēns | interrumpentēs interrumpentīs |
interrumpentia | |
| Ablative | interrumpente interrumpentī1 |
interrumpentibus | |||
| Vocative | interrumpēns | interrumpentēs | interrumpentia | ||