出典:Wiktionary
obrogātiō f (genitive obrogātiōnis); third declension
Third-declension noun.
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | obrogātiō | obrogātiōnēs |
| Genitive | obrogātiōnis | obrogātiōnum |
| Dative | obrogātiōnī | obrogātiōnibus |
| Accusative | obrogātiōnem | obrogātiōnēs |
| Ablative | obrogātiōne | obrogātiōnibus |
| Vocative | obrogātiō | obrogātiōnēs |