出典:Wiktionary
From the Latin prōpraetor.
propraetor (複数形 propraetors)
Third-declension noun.
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | prōpraetor | prōpraetōrēs |
| Genitive | prōpraetōris | prōpraetōrum |
| Dative | prōpraetōrī | prōpraetōribus |
| Accusative | prōpraetōrem | prōpraetōrēs |
| Ablative | prōpraetōre | prōpraetōribus |
| Vocative | prōpraetor | prōpraetōrēs |