出典:Wiktionary
From mēnsus, from mētior (“to measure”).
mēnsūra f (genitive mēnsūrae); first declension
First-declension noun.
Case | Singular | Plural |
---|---|---|
Nominative | mēnsūra | mēnsūrae |
Genitive | mēnsūrae | mēnsūrārum |
Dative | mēnsūrae | mēnsūrīs |
Accusative | mēnsūram | mēnsūrās |
Ablative | mēnsūrā | mēnsūrīs |
Vocative | mēnsūra | mēnsūrae |