出典:Wiktionary
From germen (“sprout, bud”), perhaps for *germnānus. Not to be confused with the unrelated Germānus.
First/second-declension adjective.
Number | Singular | Plural | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
Nominative | germānus | germāna | germānum | germānī | germānae | germāna | |
Genitive | germānī | germānae | germānī | germānōrum | germānārum | germānōrum | |
Dative | germānō | germānō | germānīs | ||||
Accusative | germānum | germānam | germānum | germānōs | germānās | germāna | |
Ablative | germānō | germānā | germānō | germānīs | |||
Vocative | germāne | germāna | germānum | germānī | germānae | germāna |
Second-declension noun.
Case | Singular | Plural |
---|---|---|
Nominative | germānus | germānī |
Genitive | germānī | germānōrum |
Dative | germānō | germānīs |
Accusative | germānum | germānōs |
Ablative | germānō | germānīs |
Vocative | germāne | germānī |
the Germans
a German
the German Empire
boarfishes
ミズニラ
grenadiers
ジーバングス
geebungs
yellowthroats
仏独の.
仏独の
gladiolas
pan-Germanism
pan-Germanism
ヒロハシ
broadbills
monkeys