出典:Wiktionary
Borrowed from Latin intertrīgō.
intertrīgō f (genitive intertrīginis); third declension
Third declension.
Case | Singular | Plural |
---|---|---|
nominative | intertrīgō | intertrīginēs |
genitive | intertrīginis | intertrīginum |
dative | intertrīginī | intertrīginibus |
accusative | intertrīginem | intertrīginēs |
ablative | intertrīgine | intertrīginibus |
vocative | intertrīgō | intertrīginēs |